Dialog, tillid og ressourcer er opskriften på en god hjemmepleje i Jammerbugt Kommune

12. december 2024









Jammerbugt Kommunes vigtigste ressource er vores medarbejdere – uanset om det er vej og park, administrationen eller hjemmeplejen. 

Jvf. Punkt 175 på kommunalbestyrelsens møde i november, hvor et flertal bestående af DF, SF, S og V besluttede at ville give den nødvendige tillægsbevilling til hjemmeplejen i forbindelse med budgetopfølgning 3 her i december, er det samme flertal indstillet på at give en tillægsbevilling på 16,5 millioner kr. til ældreområdet.  

Det betyder, at den tid der tilgår med ydelser i hjemmene og den køretid der er mellem borgerne, kommer til at matche for alle områder og alle medarbejdere. 

Med denne store og nødvendige tillægsbevilling er der afregnet for et større merforbrug, som er overført fra tidligere år. Samtidigt afregnet for merforbruget i indeværende år.  

Samme flertal besluttede også, at der via tillid og dialog skal arbejdes videre med at sikre et godt arbejdsmiljø i en løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere, og i de dertil indrettede samarbejdsudvalg.  

Alt sammen i en god dialog med medarbejdernes fagforening FOA – sådan, at alle medarbejdere med tiden igen vil opfatte hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune, som en god arbejdsplads. 

Vi har hjemsøgt ekstra 3 millioner kroner fra staten, som også er bevilget. Netop til at arbejde med arbejdsmiljøet i de enkelte områder.  

DF, SF, S og V i Social- og Sundhedsudvalget anbefaler således, at kommunalbestyrelsen godkender en tillægsbevilling til seniorområdet på 14, 9 millioner kr. og en tillægsbevilling på 1,6 millioner kr. vedr. den kommunale medfinansiering (KMF) i alt 16,5 millioner kr. 

Sammen med budgettilførslen på 22,4 millioner kr. til budget 2025, som også er finansieret og vedtaget af DF, SF, S og V, sikres et historisk løft til ældreområdet, således, at serviceniveauet kan fastholdes og at alle medarbejdere fremover opfatter hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune som en god arbejdsplads. 

På vegne af Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre

Ib Nellemann