Landbruget ønsker også en bæredygtig fremtid, af Borgmester Christian Hem

Jeg har gennem flere måneder undret mig over den retorik, landbruget har været udsat for siden valgkampen til Folketinget. Det er, som om landbruget i den offentlige debat ofte bliver fremstillet som en modstander af natur, rent drikkevand, dyrevelfærd og et bedre miljø.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at langt hovedparten af landbruget har drevet deres bedrifter ud fra den lovgivning og de rammevilkår, som er vedtaget på Christiansborg. Landmændene har investeret, produceret og planlagt deres bedrifter efter de regler, der nationalt er fastlagt.

Derfor bør vi også kunne føre en debat, hvor landbruget ikke bliver gjort til syndebuk for politiske beslutninger, som Folketinget netop selv har truffet.

Grøn Trepart blev præsenteret som en aftale, hvor FRIVILLIGHEDEN og DIALOG skulle være centrale elementer. Det var netop gennem dialogen med lodsejerne, at man skulle finde de gode lokale løsninger. Desværre oplever mange i landbruget, at med den nye L5-lov, at frivilligheden i stigende grad er blevet afløst af tvang.

Det er efter min mening en udvikling, der fortjener en særdeles grundig og nuanceret debat.

Ligeledes er det nu kommet frem at beregningerne lavet af Århus Universitet er forkerte, hvilket man bør se på igen – naturligvis med målet om at kvalificere beslutningsgrundlaget.

For naturligvis ønsker landbruget også natur. Ikke bare mere natur, men natur med kvalitet. Det har Grøn Trepart allerede vist gennem de lokale lodsejermøder – blandt andet i Jammerbugt Kommune – hvor landmænd har vist stor vilje til at bidrage med arealer og finde løsninger, der kan skabe bedre sammenhængende naturområder. Til glæde og gavn for miljøet – og fremtiden.

Det samme gælder vores drikkevand.

Som jeg lytter mig til ønsker landbruget også rent drikkevand. Landbruget ønsker rene fjorde og et sundt vandmiljø. Det er ikke ønsker, der står i modsætning til resten af befolkningens ønsker. Tværtimod er det mål, som både landmænd, borgere og politikere bør kunne samles om.

Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal have rent drikkevand, renere fjorde og mere natur. Selvfølgelig skal vi det.

Spørgsmålet er, hvordan vi når målene, så landbruget også kan drive deres jord og besætninger og samtidig betale deres gæld i fremtiden. Ikke mindst, må og skal det være en præmis, at vi også i fremtiden har gode og lige vilkår for at producere danske fødevarer.

Her mener jeg, at den gode dialog må være udgangspunktet. Vi kommer længst, når landmændene bliver set som en del af løsningen og ikke som problemet. De kender jorden, vandet og landskabet og har en praktisk viden, som bør bruges aktivt, når fremtidens løsninger skal findes.

Hvis vi ønsker en grøn omstilling, der holder i mange år fremover, kræver det både politisk ansvarlighed og respekt for dem, der skal føre beslutningerne ud i virkeligheden.

Lad os derfor holde fast i målene – men finde vejen dertil gennem DIALOG, SAMARBEJDE og RESPEKT frem for mistænkeliggørelse og tvang.

Det skylder vi både landbruget, landdistrikterne, naturen og de kommende generationer.

Medlem af Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Mariane Andersen har indviet to fantastiske legeprojekter i Birkelse 🌱

Lørdag hos den kommunale Ulveskov Vuggestue og Børnehave, hvor børnene fik deres nye og fantastisk legetårn.
I dag fredag ved Vedsted Friskole, hvor et flot legetårn og en svævebane nu inviterer til endnu mere leg, fart og eventyr

Kommunalbestyrelsen oktober 2026

➡️ Budgettet for 2027 er nu vedtaget

Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget budgettet for 2027. Dermed er rammerne for kommunens investeringer og indsatser i det kommende år på plads.

”Budgettet sætter særligt fokus på børn og unges trivsel og beskæftigelse og en styrket ældrepleje, bl.a. med indførelsen af faste teams og nedbringelse af ventelisterne til aktivitetscentrene, så flere ældre får større livskvalitet”, fortæller Borgmester Christian Hem

Også erhvervs- og turismeområdet er i særligt fokus i budgettet for 2027. Her er rekruttering af kvalificeret arbejdskraft et centralt fokusområde.

”Jammerbugt Kommune kommer til fortsat at have et stort fokus på at rekruttere arbejdskraft til kommunen og sikre gode vilkår for erhvervslivet og iværksætteri, herunder også på turismeområdet, hvor vi vil arbejde målrettet for at sikre os pladsen som Nordjyllands største turismekommune igen”, lyder det fra Borgmester Christian Hem.

Også den grønne omstilling er et prioriteret område i budgettet, ligesom der indgår flere renoveringer og anlægsprojekter, herunder nye cykelstier, forbedring af fysiske rammer på skoler og hyppigere græsslåning langs vejene.

➡️ Prioritering af lokalplaner

Kommunalbestyrelsen har gennemgået en status for arbejdet med konkrete lokalplaner i Jammerbugt Kommune og har desuden besluttet, hvilke nye lokalplaner der skal sættes i gang frem til maj 2027.

I 2025 og 2026 er der færdiggjort lokalplaner for en lang række boligområder og sommerhusområder, bl.a. et boligområde i Tranum, sommerhusområder i Rødhus og Saltum og midtbyområdet i Pandrup, og i øjeblikket er kommunen i gang med at færdiggøre lokalplaner for bl.a. to sommerhusområder i Ingstrup.

Frem mod maj 2027 sættes gang i yderligere en række lokalplaner. Det drejer sig om:

Boligområde, Blokhusvej, Pandrup
Sommerhusområde, Kollerup Klitvej, Fjerritslev
Energipark ved Klim Fjordholme (solceller)
Teknisk anlæg, Aalborgvej, Blokhus - mulighed for udbygning og fremtidssikring af Blokhus Vandværk
Rekreativt område, Kvorupvej, Kaas – mulighed for fiskepark og overnatning m.v. på ejendommen Kvorupvej 87
Boligområde, Bredgade, Pandrup - udstykning af ejendommen Bredgade 85 og 87
Rolighedsvej, Aabybro - mulighed for boliger i stueetagen på ejendommen Rolighedsvej 6a

➡️ Høring: Flere boliger i Nørhalne

De næste otte uger er der mulighed for at afgive høringssvar til et forslag til en ny lokalplan i Nørhalne.

Formålet med lokalplanen er at udnytte et område på Kornblomstvej i Nørhalne, som er udlagt til byudvikling. Derudover skal lokalplanen imødekomme den store efterspørgsel, der er på boliger i Nørhalne.

De næste otte uger er der mulighed for at afgive høringssvar til et forslag til en ny lokalplan i Nørhalne.

Formålet med lokalplanen er at udnytte et område på Kornblomstvej i Nørhalne, som er udlagt til byudvikling. Derudover skal lokalplanen imødekomme den store efterspørgsel, der er på boliger i Nørhalne.

Et stort tillykke til Nørhalne Viser Kunst som i aftes vandt Årets Kulturpris 🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen kom i sin tale ind på betydningen af den store Kunstudstilling - både for Nørhalne, men også for hele Jammerbugt Kommune.

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget var i dag på bustur under overskriften: Brovst-Fjerritslev Bakkeø - fra Moræne-ø i stenalderhavet til fremtidens landskab mellem Vesterhavet og Limfjorden 🌊

I dag var der rejsegilde for Aabybro IF's nye foreningshus ⚽️

"Med gode omklædningsfaciliteter og beliggenheden tæt ved banerne kommer fodbolden i centrum: Her skal der trænes, spilles og vindes kampe. Men husets indretning med ”Hjerterummet” i centrum, udpeger også fællesskabet, som helt grundlæggende," sagde Borgmester Christian Hem i sin tale.

Venstre Jammerbugt havde i aftes arrangeret rundvisning på Ny Aalborg Universitetshospital. Efter rundvisningen fortalte regionsrådsmedlem Mogens Gade om arbejdet i Regionsrådet #NAU

➡️ Kom med på rundvisning på NAU

• Venstre i Jammerbugt inviterer på rundvisning på det nye Aalborg Universitets Hospital torsdag den 24/9 kl. 19.00.

• Vi mødes kl. 18.45 ved Indgang 7, Hospitalsbyen 2 – 4, 9260 Gistrup.

• Efter rundvisningen vil der være kaffe og kage samt et lille oplæg omkring arbejdet i Regionsrådet ved Regionsrådsmedlem Mogens Gade.

• Tilmelding senest den 22/9 til Formand Lisa Sørensen, sms til 51742444.
Først til mølle princippet, max. 50 deltagere.

• Alle er velkomne.

Af Claus Svendsen, Gruppeformand og medlem af Økonomiudvalget

Budget 2027 blev i torsdags 1. behandlet i Jammerbugt Kommunes kommunalbestyrelse. Bag budgettet står alle 27 medlemmer efter vi i forhandlingerne den 4. september indgik en bred budgetaftale efter 15 timers forhandling. Det er ikke en selvfølge, og det er heller ikke gået af sig selv.

Fra Venstres side har vi taget ansvaret for at samle et bredt flertal alvorligt. Som borgmesterparti er det vores opgave at holde processen sammen, når 27 medlemmer med forskellige mærkesager og forskellige udgangspunkter skal blive enige om én fælles ramme. Det handler om at sætte en ansvarlig økonomisk kurs, og om at holde forhandlingerne i gang, indtil alle parter kan se sig selv i resultatet.

Det har også givet plads til nogle sager, der ligger os særligt på sinde. Vi har sikret ekstra penge til ældreområdet, styrkelse af almen området via midler til klasseloftet på 24 elever i folkeskolen, etablering af AI-strategi til værdiskabende anvendelse og fortsat investeringer i modernisering af folkeskolen. Det er investeringer, der gør en forskel for nogle af de borgere, der har mest brug for det. Rent lokalt i Nørhalne bliver det største aftryk i 2027 penge til færdiggørelse af den igangværende tilbygning/renovering af Nørhalne Skole.

Det er vigtigst, at flere partier har fået deres mærkesager med i forliget. Det er sådan et bredt budgetforlig skal fungere, at alle kan se noget af sig selv i det, uden at det går ud over helheden.
2027 bliver mit 6. år i kommunalbestyrelsen, men første år vi har et budget alle 27 medlemmer står bag. Det håber jeg giver ro om kommunens økonomi og retning i det kommende år, og det er den vigtigste gevinst for borgerne i Jammerbugt Kommune.

En stor tak fra mig til alle mine byrådskollegaer for en saglig og god proces med budget 2027.

➡️ Budgetaftalen for 2027 indeholder en række markante investeringer på børne- og ungeområdet. Af Ulla Flintholm, Formand for Børne- og Familieudvalget

Trivsel, tidlig indsats, stærke fællesskaber og en stærk folkeskole er centrale prioriteter, og der afsættes betydelige midler til både børn, unge og deres familier.
Der sættes et øget fokus på børn og unges trivsel både i skolen, i fritiden og derhjemme.
Målet er at forebygge mistrivsel tidligere og sikre, at flere børn og unge oplever at være en del af et stærkt fællesskab.

Derfor styrkes den tidlige indsats med 650.000. kr. til et nyt tilbud for børn og unge med dobbeltdiagnoser og yderligere 650.000 kr. til PPR's lettilgængelige behandlingstilbud, som vi allerede har haft stor succes med. Formålet er, at børn og unge hurtigere kan få hjælp ved psykisk mistrivsel. Samtidig afsættes 500.000. kr. til en ekstra rådgiver i Børne- og Familierådgivningen, så den enkelte rådgiver får færre sager, og der dermed bliver mere tid til den enkelte familie.

Børnefamilierne får også et markant løft. Der investeres 12,6 mio. kr. årligt som følge af den nationale børnepakke. Det betyder lavere forældrebetaling i dagpleje, vuggestuer og børnehaver, øget tilskud til private dagtilbud og flere pædagogiske ressourcer i hverdagen. Samtidig er vi også enige om at fastholde fokus på at bevare og styrke dagplejen, som fortsat er et vigtigt tilbud til de yngste børn og deres familier.

På skoleområdet prioriteres en stærkere folkeskole ved at styrke almenområdet og den tidlige og forebyggende indsats og dermed skabe bedre muligheder for, at flere børn kan lykkes i de lokale fællesskaber. Der indføres gradvist et klasseloft på 24 elever, hvor der i 2027 investeres 5 mio. kr til at implementere klasseloftet op til og med 4. årgang og når ordningen er fuldt indfaset med en årgang årligt, vil investeringen udgøre op til 9,7 mio. kr.

For mig og for Venstre er det vigtigt, at vi også er enige om, at skolens ledelse i samarbejde med bestyrelsen kan beslutte om ressourcerne til klassen bedre kan bruges til tolærertimer eller anden indsats på årgangen i stedet for en klassedeling. I Venstre har vi tillid til, at det er vores dygtige skoleledere og vores engagerede skolebestyrelser, der bedst ved, hvilken indsats, der skal til for at styrke trivsel og læring i en klasse.

I Venstre har det været vores prioritet, siden vi fik ideen til projekt Liv i By og Skole tilbage i 2014, at sikre de mindre skoler uden for vores fire centerbyer. Vi er derfor også glade for, at der med budget 2027 afsættes 1,6 mio. kr. til netop de mindre skoler. Midler som også kan bruges til tolærerordning og andre tiltag med fokus på styrket trivsel for eleverne. Vi er også glade for, at der bygges videre på de gode erfaringer med juniormesterlære, og at vi bevarer ordningen på tre lokationer. Det betyder noget, at vi kan give tilbuddet tæt på der, hvor de unge bor.

I budgetaftalen har det også været muligt at investere i de fysiske rammer på vores folkeskoler, der afsættes 3,7 mio. kr. til nye og moderniserede natur- og tekniklokaler på flere skoler, og der er afsat 6 mio. kr. i 2028 til renovering af Skovsgaard Skole.

Desuden er vi enige om, at der skal skabes bedre fritids- og klubtilbud i Aabybro og i Brovst.
I forbindelse med etableringen af den nye fælles kommunale Tandklinik, har vi fået tomme lokaler tæt på både Brovst og Aabybro skole. De nu tidligere tandklinikker er oplagte at tage i brug til vores Ungdomsskoletilbud, fordi de netop ligger i tæt tilknytning til skolerne. Tiden er kommet til, at vi rykker klubtilbuddet i Brovst op fra kælderen under skolen, præcis som vi tidligere har gjort i Fjerritslev, og tiden er kommet til, at også Ungdomsskoletilbuddet i Aabybro prioriteres med nye lokaler, som ikke er midlertidige. I Fjerritslev deler man huset med dagplejen, og en deleordning er også det, der er aftalt for bygningen i Aabybro. Her skal der nemlig være mulighed for andre brugere, når huset ikke er i brug til klubtilbud. I Brovst vil vi undersøge, om andre brugere har lyst til at være en del af huset.

Når nu vi er ved de fysiske rammer, så synes jeg også, det skal nævnes – igen, at vi investerer næsten 38 mio. kr. i nye cykelstier frem mod 2029, hvilket jo blandt andet skal bidrage til tryggere skoleveje.


Kort opsummeret så investerer vi med budgetaftalen markant i børn, unge og familier. Vi styrker trivslen og den tidlige indsats, vi investerer i bedre vilkår for børnefamilierne, prioriterer folkeskolen med færre elever i klasserne og flere ressourcer tæt på børnene og forbedrer de fysiske rammer omkring læring og fællesskaber. Målet er, at flere børn trives, flere unge lykkes, og at Jammerbugt Kommune fortsat er et attraktivt sted at vokse op og være børnefamilie.