En kæmpe TAK for den store støtte
27. november 2017
Af: Jane Koller
En kæmpe TAK for den store støtte, jeg har fået i min valgkamp. Er virkelig ked af, at jeg sammen med jer, ikke kan få min indflydelse i kommunalbestyrelsen. Jeg har kæmpet for det, jeg tror på. Jeg er stolt over, at kunne sætte fokus på ideologi og værdier. Jeg er stolt over at jeg igennem hele valgkampen har vist tydelighed og har ikke lovet mere end jeg kan holde. Jeg glædes over og er ydmyg over den støtte, jeg har fået af rigtig mange. Flere steder uventet. Det er utroligt som det betyder noget, at vi anerkender, det vi laver også selvom man ikke er enig. Så længe det bliver i tale sat på en anerkendende og konstruktiv måde. Jeg er taknemmelig for at de 201 stemmer jeg har fået. Det giver mig mulighed for at være 1. suppleant til kommunalbestyrelsen og vil derfor være tæt på beslutningerne og få indsigt. Det håber jeg kan gavne os alle. Jeg vil forsøge at påvirke at børnene får en god og nærværende opvækst. De unge får en uddannelse og det skal folkeskolen have rig mulighed for at understøtte. At os lige midt i livet også bliver set. At ældre får den hjælp de har brug for. At der bliver udbudt boliger både til unge og ældre, både byggegrunde, lejeboligerne, seniorbofælleskaber. Ildsjælene skal ses, høres og understøttes. At erhvervslivet understøttes, så vi har noget at leve af – vores fundament til velfærd.
Tak til alle jer, som har bakket mig op. Sidst, men ikke mindst mine nære venner og min familie.