Frustrationen over at markerne står under vand ved Ryå
19. oktober 2017
Af. Jane Koller
Tak til den frustrerede landmand Erik Møller Gade for dit indlæg i Pandrup Lokalavis den 26. september.
Frustrationen over at markerne står under vand ved Ryå. En frustration jeg kender alt for godt fra den tid vi selv drev landbrug. Oversvømmelse som betyder, at landmændene mister deres afgrøder og vandmiljøet bliver påvirket. Vandkvalitet bliver påvirket pga. det rådne vand som kommer fra de græsmarker, som er oversvømmet gennem lange perioder. Ikke nok med, at det går udover det landbrugsmæssige, det påvirker også husejerne ved åen Ryå.
Ved LUP mødet i Sdr. Saltum var der en borger som var i tvivl om de skulle bygge en husbåd, eller de turde binde an med et nyt hus. Det er et alvorligt problem som skal tages hånd om og afsætte penge til.
Jeg ønsker, at arbejde for at vi finder løsningerne i et samspil mellem den nye rapport fra Obicon, Jammerbugt kommune og hos dem, der har jord ved åen. Jeg ved det ikke er billigt, men vi har ikke råd til at lade være. Det påvirker både landmændenes økonomi, samt de borgere, der har bopæl omkring åen.