Giv os nu en jordreform, Mette Frederiksen

Klimakrisen, naturkrisen og udfordringer med vandmiljøet kræver ændringer i den måde, vi bruger landskabet på. Samtidig er landdistrikterne presset af fraflytning, og landbrugsbedrifter har udfordringer med marker i lang afstand fra hinanden, generationsskifte og indtjening. 

Det er svært få placeret vindmøller og solceller, så vi kan få mere grøn energi, for ingen vil have anlæggene i deres baghave. Og det er nødvendigt med et stort fokus på at sikre rent drikkevand i mange år. De ovennævnte problemstillinger er en bunden opgave at løse. 

Men vi skal løse dem intelligent og på en måde, så lokalbefolkningen er med. Ude i landskabet hænger tingene sammen. Så dur det ikke, hvis Folketinget først vedtager en klimahandlingsplan, så derefter en naturpakke, og så en vandmiljøplan efterfulgt af lovgivning for grøn energi.

Der er behov for, at hensynene kan afvejes i forhold til hinanden på den bedst mulige måde. Den proces skal være med til at gøre det bedre at bo og drive erhverv i vores landdistrikter. Det er meget vigtigt. Det er de rammer og redskaber, en jordreform skal levere. 

Collective Impact – fremtidens bæredygtige landskaber er et initiativ støttet af Realdania. Det har samlet både lodsejere og grønne organisationer om en fælles vision for en jordreform, der gennem mange samtidige projekter rulles ud over hele landet. Fire demonstrationsprojekter i henholdsvis Skive, Jammerbugt, Ringkøbing-Skjern og Mariagerfjord Kommune er en vigtig inspiration til, hvordan vi kan arbejde helhedsorienteret og med lokal inddragelse. Mange andre kommuner og landboorganisationer står på spring for at komme i gang, for alle herude kan både se behovet og mulighederne.

Den store udfordring er, at såvel ministerier som politiske udvalg og ordførerskaber på Christiansborg er opdelt efter henholdsvis klima, miljø, erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling hver for sig. Men statsministeren har jo selv nedsat regeringsudvalget for Grøn Omstilling med deltagelse af syv ministre.

De ved jo godt, at der skal tænkes i helheder. En integreret tilgang til bæredygtig arealanvendelse giver meget større muligheder for at opnå samfundsgevinster, end når målene forfølges hver for sig. I projektet omkring Glenstrup Sø i Mariagerfjord Kommune er det reelt 10 af FN’s verdensmål for bæredygtigudvikling, som er i spil.

Målene omsættes til konkrete problemer og muligheder i det landskab og blandt de mennesker, som er involveret i projektet. Herved bliver opgaverne oplevet som nærværende og nødvendige at handle på.

En cost-benefit-analyse fra Københavns Universitet viser, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at gennemføre de konkrete initiativer i udviklingsplanen, som nu er i gang med at blive implementeret rundt om Glenstrup Sø. Vores pilotprojekter viser vejen for arbejdet med en bæredygtig omstilling af arealanvendelsen. Det er ude i kommunerne sammen med lodsejere og borgere, at puslespillet skal lægges. Som borgmestre ved vi, at der er brug for det, og at der er vilje til at gå ind i arbejdet.

Men kære folketing, vi har brug redskaberne og en grundfinansiering til at sætte forandringerne i gang og tiltrække flere investeringer. Man kan sammenligne opgaven med den byfornyelse, som vi har gennemført siden 1980’erne. Vi har brugt over 80 mia. kr. på at gøre byerne moderne og gode at bo og leve i. Nu er det vores fælles landskaber, som har brug for at blive fornyet til en mere bæredygtig fremtid. Ligesom i byfornyelsen vil statslige midler sætte gang i en række andre finansieringskilder. Så vi beder jer om, at I tænker i helheder – så kan vi sammen levere på en jordreform.