Nyt fra kommunalbestyrelsen februar 2019

Fælles om destinationsselskab

Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommuner vil danne et fælles destinationsselskab. Selskabet går sammen om at udvikle turismen i de tre kommuner.

”Vi har en vigtig opgave med at sikre, at vi får etableret en stærk og markant Vestkystdestination. Vestkysten – om det er den nordjyske eller også længere nede i landet, skal kunne klare sig i den internationale konkurrence om turisterne. Turismen bidrager til at skabe vækst, beskæftigelse og oplevelser i kommunerne, og sammen står vi stærkere”, udtaler borgmester i Jammerbugt Kommune, Mogens Christen Gade.

Bag initiativet ligger ’Ny lov om erhvervsfremme fra december 2018’, hvor turismeindsatsen fremover skal samles i 15-25 destinationsselskaber på landsplan mod cirka 80 selskaber i dag.

Men der er også andre fordele ved at samle indsatsen.

”Områderne på tværs af kommunerne har flere fælles træk i forhold til udviklingsmuligheder, stedbundne kvaliteter, markeds- og målgrupper og oplevelsesprofiler. Derfor vil vi stå stærkere, når vi går sammen om at være en stærk vestkystdestination, lave en fælles retning for Nordjysk turisme og et fælles samarbejde med VisitNordjylland”, fastslår Mogens Christen Gade.

Og måske slutter flere kommuner sig til destinationsselskabet. Morsø, Lemvig og Holstebro er politisk ved at afklare, om de vil være med i destinationsselskabet. Hjørring, Jammerbugt og Thisted er klar til at inviterer dem med i drøftelserne. 

Pulje til anlægsprojekter på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsområdet

I år har Kommunalbestyrelsen afsat yderligere 5 mio.kr til anlægsprojekter på Kultur-, Fritids- og Landdistriktsområdet. 

Det er tale om et helt nyt tiltag, hvor lokale initiativtagere kan søge Landdistriktsanlægspuljen som medfinansiering til et lokalt projekt. Der kan søges op til 25% af et projekts samlede budget. Den resterende finansiering må ikke være kommunale kroner.

”Vi har fantastisk mange ildsjæle, som lægger et stort arbejde i at udvikle lokalområderne. Det ønsker vi at støtte op om. En økonomisk håndsrækning kan være en motivation i det daglige arbejde, og et tilskud fra Landdistriktsanlægspuljen til et projekt kan være en anerkendelse, som ildsjælene kan gå videre med, hvis de søger flere midler hos fonde”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

Hvad og hvem kan få støtte?
Jammerbugt Kommune behandler ansøgninger til Landdistriktsanlægspuljen i forhold til følgende kriterier:

Foreninger, organisationer, sammenslutninger og netværk, der har et offentligt formål, og som er hjemhørende i Jammerbugt Kommune, kan søge midler. 

Større anlægsprojekter, der som udgangspunkt er med til at realisere udviklingsplaner i regi af ”Liv i by og skole” og de lokale udviklingsplaner (LUP), vil blive prioriteret. 

Projekter, der søger tilskud, skal som minimum have et samlet budget på 500.000 kr. Mindre projekter henvises til at søge Jammerbugt Kommunes Kultur- og Landdistriktsmidler. 

Der er ikke en øvre grænse for projektbudgettet. Dog kan Landdistriktsanlægspuljen maksimalt medfinansiere et projekt med 25 % af det samlede budget og maksimalt 1 mio. kr. Det er muligt at medfinansiere projekter med et større budget end 4 mio. kr., men den maksimale medfinansiering vil være 1 mio. kr. Hvis en ansøger søger om støtte på over 1 mio. kr., kan ansøgningen sendes videre som et budgetønske til kommunalbestyrelsens årlige budgetforhandlinger. 

Ansøgningen skal indeholde en projektbeskrivelse, et anlægsbudget, et driftsbudget og et finansieringsbudget, som er baseret på overslag fra håndværkere eller konkrete tilbud, og en vurdering af planforholdene. Forud for ansøgningen til Landdistriktsanlægspuljen skal ansøger have skaffet 10% af den samlede projektsum. Dog kan op til halvdelen af de 10% være eget arbejde. 
Ansøger skal i ansøgningen redegøre for den langsigtede drift af det anlæg, der realiseres med projektet. Et særskilt opmærksomhedspunkt er, hvorvidt projektet kommer til at generere driftsomkostninger for Jammerbugt Kommune. 

En bevilling fra puljen giver ansøger ét år til at starte projektet op. Er projektet ikke i gang inden for ét år, skal tilsagnet om støtte genbehandles i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget. Forud for en genbehandling skal ansøger sende en projektstatus og plan for den videre realisering af projektet. 

Landdistriktsanlægspuljen følger i udgangspunktet ansøgningsfristerne for de kommunale landdistriktsmidler. Visse ansøgninger kan behandles løbende, eksempelvis hvis ansøger har fået en stor medfinansiering fra andre og derfor kan restfinansiere projektet via Landdistriktsanlægspuljen. 

Ansøgere, der får tilsagn, får tilbudt assistance og netværk til at understøtte det videre arbejde med projektet. Konkret kan det være individuelle projektmøder, fælles workshops, hvor der er fokus på fundraising, planer, administration af projekter, vidensdeling mellem projekterne og samarbejde med andre fonde. 

En ny rygrad til Aabybro Bymidte

Det første træk mod at skabe en mere sammenhængende Aabybro bymidte bliver en ny rygrad – også kaldt Broen.

Broen kommer til at gå fra rundkørslen ved Aaby Sdr. Gade til Kattedamsvej, og bliver en ny forbindelse for lette trafikanter. Samtidig bliver Broen stedet for fællesskaber.

Planlægningen og selve etableringen af Broen forventes at ske over en periode på fire til fem år.  

Broen er blot et af flere tiltag, der skal være med til at udvikle Aabybro Bymidte.

”Vi har samarbejdet med Realdania og CFBO om en grovskitse for Aabybro. Den går forud for den endelige plan for en ny og stærkere bymidte, som vi regner med er klar til april. I planen er der fem spændende og nye hovedemner, som skal være med til at samle byen”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

De fem hovedemner for, hvordan arbejdet med Aabybro Bymidte skal forme sig, er:

En Midtby - Flere kvarterer
Bymidten skal opdeles i tre kvarterer på baggrund af de nuværende og fremtidige funktioner - Hovedgaden ved Østergade, Skole og fritid ved Aabybro Skole og DGI-hallen samt det nye bykvarter, der opstår omkring Aabybro Centret i forbindelse med de igangværende omdannelsesprojekter.

Forbundet Midtby
I bymidten ønskes en forenklet trafikstruktur for bilister og en prioritering af bløde trafikanter. Planen skal styrke banestien bl.a. med nye stiforbindelser fra nord mod syd.

Livlig Midtby
Funktionerne i Aabybro skal samles. I den forbindelse arbejdes der ud fra princippet "Midtbyen først", her er et mål at koncentrere al aktivitet, der bidrager til mere liv i bymidten - blandt andet erhverv, bolig, fritid, kultur, uddannelse.

Stærk handelsby
Aabybro skal fremstå som en samlet handelsdestination. Det skal ske ved at skabe en samlet handelsoplevelse, en prioritering af hovedgaden, og et samarbejde på tværs af alle byens aktører.

Grøn Midtby
Banestien er et grønt træk i midtbyen. Det skal styrkes, så fremtidige udefaciliteter f.eks. i forbindelse med skolen, skabes i sammenhæng med banestien. Grønne elementer skal desuden indarbejdes i gadedesign, altaner, p-pladser mm.

Vurderingen er, at Broen kommer til at koste mellem 10 og 15 mio. kr. Jammerbugt Kommune vil søge midler til Broen hos Realdania via deres kampagne "Hovedbyer på forkant". Kommunen søger medfinansiering til et totalt beløb på 10 mio. kr. Hvis Realdania udvælger projektet, kan kommunen forvente støtte på 50% af udgifterne – så Jammerbugt Kommune kommer til at bidrage med 5 mio. kr.  Samme kampagne støttede det snart afsluttede arbejde med planen for udformningen af bymidten.  

Modernisering af Aabybro Genbrugsplads

Ligesom de tre genbrugspladser i Brovst, Fjerritslev og Pandrup, skal kommunens fjerde genbrugsplads i Aabybro også moderniseres. Allerede sidste år godkendte Kommunalbestyrelsen 625.000 kr. til forarbejder til projektet.

Den nuværende genbrugsplads og bygningerne på pladsen i Aabybro udvides og opgraderes til samme niveau, kvalitet og indretning som genbrugspladserne i Pandrup og Brovst. Genbrugspladsen i Aabybro får blandt andet en haveaffaldsplads og bedre tilkørselsforhold. Samtidig udvides genbrugspladsen med flere containere, så pladsen er fremtidssikret i forhold til byudviklingen i Aabybro og klar til fremtidens miljøkrav.

Det betyder, at den nuværende bygning stort set fjernes i løbet af moderniseringen. I stedet bygges en ny og næsten identisk bygning, som dem på Pandrup og Brovst genbrugspladser. I den nye bygning er kontoret hævet over terræn, så pladsmanden får bedre overblik over genbrugspladsen.

Det nuværende plateau og de nuværende støttemurere bliver ligeledes hævet, for at gøre kommunens genbrugspladser mere ens, dermed kan containere bruges på alle fire genbrugspladser. Det giver driftsmæssige fordele og optimering af kørslen.

Asfalt, kloakker og belysning bliver også fornyet – både fordi det trænger på den 18 år gamle genbrugsplads, og fordi de fremtidige vedligeholdelsesudgifter og elforbruget dermed mindskes.

Borgerne vil komme til at mærke arbejdet med moderniseringen, men kommunen forventer ikke, at genbrugspladsen bliver lukket under moderniseringen. Når arbejdet er afsluttet får Aabybro Genbrugsplads samme standard og serviceniveau som på de øvrige genbrugspladser. 

Projektet er estimeret til 18,4 mio. kr. i alt inklusiv en bevilling i 2018 på 625.000 kr. 

Lånet tilbagebetales gennem affaldsgebyrerne. Den samlede investering kommer til at koste hver husstand og sommerhus 34 kr. årligt i genbrugspladsgebyr.