Udvikling i Pandrup og Kaas
30. september 2021
Af: Christian Hem
Pandrup ligger mellem Åbybro og Blokhus, to byer som i en årrække har haft markant tiltrækning på både tilflytning og på erhvervsudvikling. Som medlem af Kommunalbestyrelsen har jeg med tilfredshed kunne se denne spændende udvikling, og har også aktivt deltaget i beslutninger der løbende har understøttet denne udvikling.
Jeg har være helt opmærksom på at det på et tidspunkt blev Pandrups og Kaas der ville stå for tur, DET ER DET NU!!!!!
Mellem de to byer Pandrup og Kaas vil man kunne se to spændende projekter tage form. En ny skole der er i fuld gang med at blive opført, samt et stort renoveringsprojekt for udvikling, omdannelse og vedligeholdelse af Jetsmarkhallen.
Disse to projekter vil de kommende år binde Moseby, Kaas og Pandrup tættere sammen og danne et kulturcenter for hele den nordlige del af Jammerbugt Kommune.
Den gode udvikling stopper ikke her. Kører man rundt i de to byer, vil man opleve at der virkelig er gang i salg af parcelhuse. Rigtig mange steder bliver man mødt af solgt skilte på mæglernes standere. Aldrig er der solgt så mange huse som vi oplever for tiden. Det glædelige er, at der også opføres en del nye huse i området og salget at grunde går fint.
Imponerende skønt at opleve Kaas og Pandrup nu også har skrevet sig i Jammerbugt Kommunes DNA som tilflytterbyer.
Dog stopper de gode tiltage ikke her. Der vil den kommende tid blive arbejdet på at udvikle hele Jetsmark området via masterplaner, der via god borger- og foreningsinddragelse, skal sætte nye pejlemærker for udvikling af området.
Men også Pandrup midtby står på spring i denne udviklingsperiode, her har private investorer og Jammerbugt kommune samt boligselskaber spændende planer om en markant ændring af midtbyen med boliger og butikker som omdrejningspunkt.
Borgerforening har sikret en flot flagalle gennem Pandrup by. Jeg forventer at der bliver meget at flage for i fremtiden.