Venstre Jammerbugt ønsker ikke en Naturnationalpark frem for alt!

14. oktober 2021








Med en Naturnationalpark har vores ønske været at skabe en øget tilgængelighed til naturen med mulighed for overnatning, udsigtstårne, formidling, mange kortere og længere vandreruter osv. Derfor har et hegn omkring naturen heller aldrig været på vores ønskeseddel i forhold til at etablere en Naturnationalpark i Tranum, faktisk har debatten om hegn slet ikke været en del af de indledende drøftelser for og imod en Naturnationalpark. På samme måde har vi heller ikke haft et ønske om at forringe dyrevelfærden, tværtimod så optager det os meget, at der netop bliver en god dyrevelfærd. 

Venstre kan på ingen måde acceptere, at dyr skal sulte, for at fremme biodiversitet. Samtidig er det også vores opfattelse, at der skal gælde de samme regler, om man er landmand og skal passe sine dyr, eller om man er stat og etablerer en Naturnationalpark. Der må og skal gælde den samme lovgivning for alle parter. Derfor tager vi naturligvis også afstand fra, at der skal gælde en anden dyrevelfærdslov indenfor et eventuelt hegn i en Naturnationalpark end udenfor.  

Med den manglende dyrevelfærd og den rigide hegning lover Jammerbugt Venstre at indsende et høringssvar og kæmpe for den oprindelige vision.

Venstres byrådsgruppe i Jammerbugt 

Mogens Christen Gade

Christian Hem

Helle Bak Andreasen

Lars Holt

Mariane Andersen

Torben Sørensen

Ib Nellemann

Michael Krogsgaard

Malou Skeel

Birgit Kold

Ulla Flintholm

Bøje Lundtoft

Kjeld Hedegård

Niels Jørgen Pretzmann