Af Borgmester Mogens Gade, samt en række af borgmestrene i Limfjordskommunerne.
I landkommuner som vores skal der kæmpes for hver eneste arbejdsplads og
for at holde virksomhederne i gang.
Det er derfor skræmmende udsigter, når en ny rapport fra landbrugets
videncenter, SEGES, forudser, at landbruget omkring Limfjorden står overfor at
skulle lægge helt op til 70 procent af landbrugsjorden brak.
Landmændenes muligheder for at producere bliver ødelagt, hvis mere end
halvdelen af jorden skal braklægges. Det scenarie må ikke blive en realitet.
Omkostningen for landdistrikterne, ikke bare omkring Limfjorden, men også i
det øvrige Danmark, vil være ødelæggende, og bidrage til den fortsatte
skævvridning, hvor al udvikling sker i de store byer.
For mange kommuner på landet tegner landbruget og følgeerhvervene sig for
omkring eller mere end 10 procent af den lokale økonomi. Det er en del, som vi simpelthen ikke kan
tåle at undvære, hvis vi skal kunne tilbyde borgerne forhold, som er blot
tilnærmelsesvis på linje med de store byer.
Der skal
selvfølgelig ikke herske tvivl om, at miljøet skal beskyttes. Men de
udregninger, som er foretaget af forskellige organer på opdrag af
Naturstyrelsen er så skæve, at vi risikerer at tabe store områder i
landdistrikterne på gulvet.
Vandplanerne
er baseret på modeller udviklet på et kontor i en universitetsby, og ikke på
konkrete målinger af den reelle miljøtilstand i de forskellige områder. Det
faglige grundlag er således meget tvivlsomt.
Samtidigt
har landbruget gennem de seneste årtier ydet en jætteindsats for at producere
mere miljøvenligt og siden 90’erne er udledningen af kvælstof til vandmiljøet
halveret. Erhvervet har således taget sin store del for fællesskabet, og at
stramme skruen yderligere vil ikke blot være skadeligt for den enkelte landmand
og økonomien i landdistrikterne, men også dybt
urimeligt.
Det er særligt urimeligt set i lyset af, at det er særdeles usikkert, om
selv den skrappeste regulering af landbruget vil kunne bringe Limfjorden i den
ønskede tilstand.
Den nye rapport påpeger behovet for at tænke i andre løsningsmuligheder,
herunder blandt andet en sluseløsning til Nordsøen eller at fjorden bringes
tilbage til en ferskvandspræget tilstand.
Situationen er dybt alvorlig, og alene usikkerheden om fremtiden bremser
alle tiltag til udvikling, investeringer og generationsskifter i landbrug og
følgeerhverv.
Hvilken bankmand med respekt for sig selv vil da også yde lån til landbrug,
når man ikke ved om prisen på en hektar landbrugsjord er 170.000 eller 40.000
kroner. Eksemplet er fra et andet hårdt ramt område, Norsminde Fjord syd for
Aarhus, men scenariet vil være præcis det samme i Limfjordskommunerne.
Der er behov for, at landspolitikerne træder i karakter og handler. At de
facto nedlægge store dele af et erhverv, der er helt centralt for økonomien i
landområderne, på et omstridt fagligt grundlag, er ganske simpelt uacceptabelt
– og konsekvenserne vil være fatale.