Venstre i Jammerbugt Kommune har afholdt Generalforsamling 🍀
Borgmester Christian Hem blev valgt som Dirigent og styrede os godt igennem aftenen.
Der var genvalg til Lisa Kronborg Sørensen som Formand, stort tillykke med valget og tak for indsatsen i det forgangne år ✅
➡️ Efter generalforsamlingens dagsorden var der politiske indlæg fra Borgmesteren, fra Regionsrådsmedlem Mogens Gade og fra folketingskandidat Anita Vivi Lilholt
➡️ Pædagogiske tilsyn viser høj kvalitet i Jammerbugt Komunes dagtilbud
Jammerbugt Kommunes årlige afrapportering på det pædagogiske tilsyn viser et kommunalt og privat dagtilbudsområde i god udvikling kendetegnet ved tæt dialog, fælles retning og stærkt fokus på kvalitet på tværs af institutionerne.
”Vores tilsynsmodel gør det muligt at gå et spadestik dybere og komme helt tæt på praksis, fordi det bygger på en kombination af faglige observationer og dialog med medarbejdere, forældre og ledelse. Det giver både os i fagudvalget - og den samlede kommunalbestyrelse et mere nuanceret billede af kvaliteten i vores dagtilbud end den nationale måling alene,” forklarer formand for Børne- og Familieudvalget, Ulla Flintholm og fortsætter “at det netop med det udgangspunkt er meget positivt, at kvaliteten i dagtilbuddene i Jammerbugt Kommune i høj grad vurderes som god.”
➡️ Cykelsti langs Svinkløvvej/Hjortdalvej
➡️ Cykelsti på Kattedamsvej i Aabybro
“Vi har de senere år arbejdet med realiseringen af fem nye cykelstier, heriblandt de to i Kollerup/Hjortdal og Aabybro. Cykelstierne skal blive til glæde for alle dem, der bor i områderne, og skabe sikre skoleveje, mens de samtidig bliver til gavn for de mange turister, som besøger os, og som er glade for at bruge de mange gode cykel-områder, vi har rundt om i hele kommunen”, fortæller Borgmester Christian Hem
➡️ Stor modernisering af Nørhalne Skole begynder til sommer
Nørhalne vokser og tiltrækker nye indbyggere, særligt børnefamilier. I 2024 var byen på listen over de 10 hurtigst voksende byer i Nordjylland med en befolkningsvækst på 16% over en 10-årig periode.
Der er samlet sat 18 mio. kr. af til projektet, som skal sørge for optimale læringsmuligheder og rammer for elever og medarbejdere og ikke mindst sikre, at skolen har kapacitet til det stigende elevtal, også i fremtiden”, fortæller Borgmester Christian Hem.
Moderniseringen af Nørhalne Skole bliver udført i tre etaper:
1. Opførelse af nye klasselokaler
2. Opførelse af faglokaler
3. Modernisering og renovering af den eksisterende bygningsmasse
➡️ Projekt "Søparken i Aabybro": Ny sti færdig til sommer
Det bynære og naturskønne område omkring søen i Aabybro får et løft. Der bliver både anlagt en bedre sti og opholdszoner rundt om søen.
I oktober 2025 modtog Jammerbugt Kommune en donation på 2,3 mio. kr. fra Krone Vinduers Medarbejderfond til udvikling af området ved søen, og nu har Kommunalbestyrelsen godkendt den videre proces for projektet – og at der bruges yderligere knap 1 mio. kr., fra blandt andet kommunens anlægsmidler til en bredere, mere tilgængelig og mere løbe-/gå-venlig belægning rundt om søen.
”En opgradering af stien rundt om søen vil være til gavn for både de arrangementer, der bliver afholdt i området, f.eks. det velgørende løb Nordjylland Gør en Forskel, og selvfølgelig ikke mindst til gavn for de mange borgere, som bruger området”, udtaler Borgmester Christian Hem.”
➡️ Flere penge til byfornyelse i Brovst
I september 2025 vedtog Kommunalbestyrelsen 2. etape for byfornyelsesprogrammet for Brovst.
Etape 1 bestod i en fornyelse af Torvet med blandt andet en scene, legeplads og et gavlmaleri.
Etape 2 består i at beplante og forskønne byen – med det formål at binde byen sammen visuelt og skabe en indbydende by.
Budgettet for etape 2 er blevet gennemgået, og det er konstateret, at der er flere midler end først antaget. Der arbejdes med følgende tiltag:
• Mere grønt langs hovedvejen (flere buske og træer)
• Gavlmalerier med historier fra Brovst
• Lommepark (grønt område i bymiljøet i Jernbanegade)
• Elmevej (omdannelse af den tidligere rutebilstation)
• Opsætning af skilte med vejvisning til attraktioner
• Forskønnelse af den sydlige byport
• Trafiksikkerhed ved Skolevej
• Etablering af små nyttehaver i byen.
Byens borgere har været med til at pege på indsatserne, ligesom der har været dialog med handelsstandsforeningen og Vejdirektoratet.
➡️ Mulighed for moderne boliger i Tranum
Lokalplanen for området Ejstruphøj i naturskønne Tranum er blevet opdateret og giver nu bredere rammer for at imødekomme tilflytternes ønske om typehuse.
“Den nuværende lokalplan indeholder nogle krav til materialer og udformning, som ikke helt følger nutidens behov. Med den justerede lokalplan kommer der en større fleksibilitet i byggemulighederne, naturligvis fortsat under hensyntagen til områdets karakter og natur”, forklarer Borgmester Christian Hem”
➡️ Trygfonden støtter Jammerbugt Kommune i at få unge i fritidsjob
Sammen med tre andre nordjyske kommuner modtager Jammerbugt Kommune penge fra TrygFonden til at styrke arbejdet med at få unge op til 17 år i fritidsjob.
Projektet bliver en del af kommunens samlede indsats ”Ungeløftet”, hvor kommunen arbejder målrettet med at hjælpe unge godt på vej mod job eller uddannelse – i en fælles indsats mellem kommunen, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og foreninger.
➡️ Friplejehjemmet Hjertebo i Skovsgaard godt på vej
30 friplejeboliger er på vej i Skovsgaard. Boligerne forventes klar i april 2027.
Onsdag var dagen, hvor der i flot solskinsvejr blev taget 1. spadestik til nyt Klubhus i Aabybro IF - et projekt til 12 mio ⚽️
Borgmester Christian Hem og Formand for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen stod sammen med formanden for klubben og to bestyrelsesmedlemmer for “gravearbejdet”
Klubhuset bygges af den lokale entreprenør Tom Jakobsen
Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget var i går på tur rundt til alle vores haller i Jammerbugt Kommune. Fra Venstre er vi godt repræsenteret i udvalget af Formand Helle Bak Andreasen, Mariane Andersen og Henrik Agesen 🍀
Formanden for Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget Helle Bak Andreasen indviede i går et nyt petanque anlæg i Arentsminde. Venstre i Jammerbugt ønsker tillykke med det nye anlæg - og som formanden betonede i sin tale, at nå i mål med så flot et projekt, viser vigtigheden af de lokale fællesskaber #Landdistriktspolitik 🍀
Nyt fra kommunalbestyrelsen december 2025
24. december 2025
Årets og valgperiodens sidste kommunalbestyrelsesmøde i Jammerbugt Kommune har været afholdt. På dagsordenen var blandt andet en lokalplan i Brovst og i Aabybro, årets tredje budgetopfølgning, evaluering på skoleområdet og vedtagelse af Kommuneplanen.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har på sit møde den 9. oktober vedtaget kommunens budget for 2026, sendt en lokalplan for Pandrup bymidte i offentlig høring, godkendt en lokalplan…
Beredskab: Serviceniveau og brandstationer bevares i Jammerbugt Kommune
Jammerbugt Kommune er en del af Nordjyllands Beredskabs plan for det fremtidige beredskab i det nordjyske. I den forbindelse står det klart, at det nuværende…
Samarbejde om borgerrådgiver, støtte til Fjerritslev Tennisklub, Ingstrup Sportsforening og Gjøl Gymnastik og Boldklub, mulighed for flere boliger i Biersted og Aabybro, to jammerbugtske skoler…
Jammerbugt Kommune støtter op om de lokale haller med 1,6 mio. kr.
Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har godkendt at frigive og fordele 1,641 mio. kr. til forbedringer og energirenoveringer i en række af kommunens haller.