Asger Møller Madsen

16. oktober 2021

Jeg er 59 år og far til to piger Mahika på 21 år og Sofie på 20 år.

Jeg vil gerne være med til at sikre at vores natur, miljø og erhverv passer godt på hinanden.

Være med til at klimasikre Jammerbugt kommune, være med til at sikre den positive linje projekt Liv i By og Skole har skabt, jo flere borgere, jo flere indtægter. Sidst men ikke mindst ser jeg frem til at sikre Masterplan Brovst bliver ført ud i livet, vi er godt på vej i Brovst, men der skal mere til.

Jeg har tidligere været medlem af kommunalbestyrelsen fra januar 2014 til december 2017.

Her var jeg medlem af Teknik- og Miljøudvalget og Børne og Familieudvalget.

Jeg var Jammerbugt kommunes repræsentant i Kimo, Kommunernes internationale miljøorganisation. En sammenslutning af kystkommuner i flere lande, hvor fokus ligger på kystbeskyttelse, forurening i havene omkring os og renholdelse af strande.

Det var en spændende periode, der var mange nye ting at lære, der blev truffet mange spændende, men også nogle gange svære beslutninger. Det har givet mig mod til at stille op igen.