NYT FRA KOMMUNALBESTYRELSEN APRIL 2017

Årsregnskab 2016

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har netop godkendt et yderst tilfredsstillende regnskab for 2016.

Årsregnskabet 2016 viser et flot driftsoverskud på 64 mio. kr. Samtidig er kasseforøgelsen på over 56 mio. kr., og det er trods et fortsat højt anlægsniveau. Både driftsoverskuddet og kasseforøgelsen er bedre resultater end forventet.

”De større overskud i årsregnskab 2016 er langt bedre end både det oprindelige budget og det korrigerede budget. Det er positivt for Jammerbugt Kommune, at vi nu har et pænt overskud, som vi kan få ud at arbejde for borgere og virksomheder”, fortæller borgmester Mogens Gade. 

Regnskabet i forhold til det korrigerede budget
Indtægterne fra skatter og tilskud i årsregnskabet på 2.365,3 mio. kr. er på samme niveau som i det korrigerede budget. I forhold til driftsudgifterne, som udgør 2.296,2 mio. kr., er der tale om mindreudgifter på samlet 16,6 mio. kr. Det stammer blandt andet fra: 

8,6 mio. kr. mindreforbrug under Børne- og Familieudvalget. Det skyldes blandt andet over- eller underskud på institutioner og afdelinger med overførselsadgang, og et mindreforbrug på familie- og forebyggelsesområdet, specielt indenfor forebyggende foranstaltninger.

5,7 mio. kr. mindreforbrug i Beskæftigelsesudvalget. Det kommer fra et samlet mindreforbrug på knap 0,7 mio. kr. fra integration, kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge. Mens området for forsikrede ledige har et mindreforbrug på 5,0 mio. kr.

0,6 mio. kr. mindreforbrug i Teknik- og Miljøudvalget. Det er overvejende på områderne for vintervedligeholdelse og kollektiv trafik.   

Under Økonomiudvalget er der et samlet merforbrug på 4,8 mio. kr. Det skyldes blandt andet flere barsler, og transaktionsomkostninger i forbindelse med udbud.

Den økonomiske udvikling i Jammerbugt

I Jammerbugt Kommune er et vigtigt politisk pejlemærke, at der bør være et overskud på driftsvirksomheden i størrelsesordenen ca. 50 mio. kr. Udviklingen viser, at det i perioden 2014 til 2016 er lykkedes at realisere driftsoverskud, der ligger en del over dette niveau. Dette er et resultat af, at der såvel politisk som administrativt er meget stor bevågenhed på den økonomiske udvikling. For at sikre en bæredygtig udvikling i kommunens økonomi, er der derfor løbende et markant fokus på aktivitetsstyringen i forhold til de aktuelle økonomiske muligheder.  

Nordjyllands Beredskab

1. januar 2016 blev Nordjyllands Beredskab dannet som et §60-selskab med de elleve nordjyske kommuner som interessenter. Bestyrelsen for Nordjyllands Beredskab fremsætter nu et forslag til plan for risikobaseret dimensionering, ”Nordjyllands Beredskab 2021”. Det sker efter en offentlig høring.

Kommunerne i Nordjylland kan indtil 28. april 2017 sende eventuelle bemærkninger til Nordjyllands Beredskab, som behandler de indkomne bemærkninger på bestyrelsesmøde i Nordjyllands Beredskab 2. maj 2017.

KKR Nordjylland, kommunale direktører, chefer og medarbejdere og Falck er blot nogle af de parter, der har været inddraget under udviklingen af Nordjyllands Beredskab 2021. Ligesom medarbejdere og frivillige hos både Nordjyllands Beredskab og Falck også har haft mulighed for at bidrage.

Nordjyllands Beredskab 2021

Nordjyllands Beredskab 2021 vil beskrive retningen, som beredskabet skal udvikle sig i over de kommende år. Implementeringen af Nordjyllands Beredskab 2021 vil samtidig bidrage til at indfri det økonomiske rationale, som blev forudsat ved etableringen af Nordjyllands Beredskab.  

”Samarbejdet med Nordjyllands Beredskab handler om, at det skal være trygt og sikkert for alle borgere og virksomheder. Derfor handler det meget om at lave en rettidig og rigtig indsats, så der sker færre hændelser, der kræver beredskabets indsats”, forklarer Borgmester Mogens Gade.

Ikke alle hændelser kan undgås

Opgaverne hos Nordjyllands Beredskab falder i to hovedområder – det forebyggende arbejde og den afhjælpende indsats. Men ikke alle hændelser kan undgås trods forebyggelse.

Derfor beskriver Nordjyllands Beredskab 2021 retningen, som beredskabet vil udvikle i de kommende år:

Tæt dialog med borgere, virksomheder og kommuner

Brandsyn tilrettelagt efter vurdering af sted, behov og risiko

Samarbejde med kommuner om én indgang og én tilgang

En responstid, der er uændret eller kortere end i 2016

En reduktion i belastningen af miljø og vandressourcer

En god forberedelse og håndtering af usædvanlige hændelser, der kan have store konsekvenser for liv og værdier.

Beredskabsforbundet anser Nordjyllands Beredskab 2021 som en visionær plan for det samlede beredskab, og de er tilfredse med, at der i Nordjyllands Beredskab 2021 tænkes frivillige ind som en naturlig ressource i et moderne beredskab. Der udtrykkes bekymring for, at ændringer i forhold opgaver i indkvarterings- og forplejningstjenesten og brand og redningstjenesten.

Integrationspolitik i Jammerbugt Kommune

Integrationspolitikken i Jammerbugt Kommune fra oktober 2013 er netop blevet revideret. 

Den reviderede Integrationspolitik har været sendt i høring i Integrationsrådet, Handicaprådet, Ældrerådet, Folkeoplysningsforbundet, Erhvervs- og Turismerådet, Det lokale beskæftigelsesråd og Skolebestyrelser og bestyrelser i dagtilbud.

Herefter er integrationspolitikken blevet suppleret med nedenstående principper:

Overordnede principper:

Integration er et tværgående ansvar

Integration skal understøtte befolkningsudvikling og kvalificeret arbejdskraft fremadrettet

Integration skal samtænkes med landdistriktsudvikling

Flygtningene skal indgå på lige fod med den øvrige befolkning

Der skal fokuseres på den tværgående integrationsindsats allerede i asylfasen med henblik på, at delvis integrerede familier kan blive i Jammerbugt Kommune efter evt. opholdstilladelse

Boligplacering:

Flygtningene skal understøtte landdistriktsudviklingen

En vellykket integration via velfungerende folkeskoler, herunder fokus på nuværende antal børn med anden etnisk baggrund samt skolens socioøkonomiske udgangspunkt

Boligmarkedet skal være fleksibelt, billigt og attraktivt – og det kan være nødvendigt at supplere med kommunale tiltag som opkøb af boliger, omdannelse af ældreboliger og lignende

En flygtning må forventes at kunne bevæge sig 4 km. til offentlig transport – dog skal man være opmærksom på at der jf. folkeskoleloven gælder andre regler for børn i den skolepligtige alder

Familie og fritid:

Der skal sættes helhedsorienteret ind med introduktion til det danske fritids-og foreningsliv samt til det at være forælder i Danmark via samarbejde mellem familie- og skoleafdelingen samt jobcenterets familiekonsulenter

Der skal sikres (ikke-omkostningstunge) fritidstilbud til flygtningebørnene og i nogen grad også forældrene

Frivillige kræfter skal anvendes i størst muligt omfang

Kommunen har en understøttende rolle i at skabe integration via fritidsinteresser

Skole- og dagtilbud

Indskrivning i almen institution/almen klasser i lokalområdet ud fra et nærhedsprincip

Frit institutions- og skolevalg ud fra gældende regler på området

Målrettet, behovsbestemt basisundervisning/sprogstøtte med styrket fokus på overgange

Basisundervisningen er organiseret på 5 skoler med modtagerhold samt ved enkeltintegration – ingen modtagerklasser

Intensiv kompetenceudvikling af medarbejdere på alle institutioner for at sikre, at der er de rette kompetencer på alle institutioner

Kompetenceudviklingen er tilrettelagt, så den organisatoriske læring understøttes, således at medarbejderne i almendelen også har en forståelse af, hvilke udfordringer/behov flersprogede børn har

Tæt samarbejde med PPR

Understøttes af ressourceteam

Beskæftigelse

Flygtninge er en ressource i det danske erhvervsliv og skal derfor gerne hurtigt opnå selvforsørgelse gennem arbejde – evt. via uddannelse

Flygtningene skal hurtigt tilknyttes erhvervslivet med henblik på et hurtigt møde med den danske arbejdskultur.

Kommunen skal støtte flygtningen i den læring og udvikling, der ligger heri med henblik på at skabe fast tilknytning til arbejdsmarkedet

Der skal bygges oven på flygtningenes realkompetencer, således at disse anvendes bedst muligt

For at understøtte flygtningens fokus på beskæftigelse, skal fokuseres på den hele familie, jf. ovenfor

Jammerbugt Kommune skal som arbejdsgiver påtage sig en aktiv integrationsrolle 

Politikken findes på kommunens side over politikker og strategier