Nyt fra kommunalbestyrelsen februar 2020

Otte nye boliger i Brovst

Som en del af byfornyelsen i Brovst bliver der arbejdet med et alment boligprojekt i Jernbanegade. Der er tale om otte lejligheder, der kommer til at ligge øverst i et nyt byggeri med forretningslokaler i bunden. 

Bymidten i Brovst står over for en forvandling. En del af forvandlingen bliver de otte lejligheder i Jernbanegade, som Boligselskabet Nordjylland står bag byggeriet.

Der er i dag allerede ejendomme, hvor de nye lejligheder og forretningslokaler skal bygges. De fjernes for at opføre 300 m² erhverv i stueplan, og almene boliger ovenpå. Planen er at opføre to boliger på ca. 75 m², fire boliger på ca. 78 m² og to boliger på ca. 90 m². Alle som 2-værelses boliger. 

Huslejen forventes at blive 1.013 kr./m²/årligt ekskl. forbrugsafgifter. Det svarer til en månedlig husleje på ca. 6.575 kr. for en bolig på de 78 m².

Byggeriet er planlagt til at gå i gang til januar 2021, og hvis alt går som forventet, kan boligerne flyttes ind i til maj 2022.

Jammerbugt Kommune arbejder desuden med lokalplanlægningen af yderligere 14 boliger i Kirkegade i Brovst. De er også en del af byfornyelsesprojektet i byen.

”Generelt kan vi se, at efterspørgslen efter lejeboliger i kommunen er stigende. Derfor er det glædeligt, at vi kan se frem til to boligprojekter i Brovst i forbindelse med byfornyelsen. Og kombinationen af forretninger og boliger i det nye byggeri, giver god synergi i bylivet”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade.  

Ny skolepolitik i Jammerbugt Kommune

Kommunalbestyrelsen har netop vedtaget en ny skolepolitikken for folkeskolerne i Jammerbugt Kommune. En fælles indsats fra skolebestyrelser, elever, forældre, skoleledelser, medarbejdere, samarbejdspartnere, politikere og embedsmænd har resulteret i en ambitiøs skolepolitik, der skal få skolerne i top.

Der er en god grund til, at Skolepolitikken, der nu træder i kraft, har været undervejs siden foråret 2019.

For at kvalificere valg og beslutninger i skolepolitikken, har en bred vifte af interessenter nemlig været inddraget i processen med at skabe den nye skolepolitik.

Forløbet startede med et langt sigte på fremtidens folkeskole ved et kick off-møde med Visionen om at skabe en Folkeskole i Top 20 i Danmark.

. Herefter blev de første bidrag udfoldet og nuanceret gennem drøftelser på fire lokale dialogmøder og på et elevrådstopmøde. Så allerede fra start var både forældre, elever, lærer og ledelse med til at sætte retning.

”Arbejdsgangen har givet et fælles grundlag og en fælles retning for at udarbejde skolepolitikken, og dermed udvikling af folkeskolerne i kommunen. Fra starten har det været vigtigt for os at skabe et fælles ejerskab til politikken, og vi er stolte af, at det er lykkedes at nå i mål i fællesskab. Efter skolepolitikken har været i høring, er vi blevet bekræftet i, at alle kan genkende sig selv i den politik, vi skal arbejde videre ud fra, så folkeskolerne bliver et endnu bedre sted at lære og være for kommunens børn og unge”, siger borgmester Mogens Christen Gade.

De mange hundrede input og udsagn er siden de første møder samlet i fire temaer. De fire temaer har været gennemgående i resten af processen, og er ligeledes centrale i den færdige skolepolitik. De fire temaer er:

·         Øje for fremtiden - med hånd på nutiden

·         Involvering skaber engagement

·         Mangfoldighed er værdifuldt

·         Et sundt og trygt arbejdsmiljø for alle

Fortsat plads til at sætte aftryk
På en og samme tid sætter skolepolitikken en overordnet ramme, men samtidig giver den råderum til lokal skoleudvikling. Et vigtigt element i en skolepolitik, der skal dække mangfoldigheden i kommunens folkeskoler.

Med selve skolepolitikken er arbejdet heller ikke færdigt.  De enkelte skoler skal om kort tid i gang med at lave udviklingsplaner for netop deres skole. Det skal ske ved, at de enkelte skoler inddrager 1-2 af skolepolitikkens fire temaer i deres udviklingsplaner, som revideres hvert andet år. 

Lokal arbejdstidsaftale med lærerne
Sideløbende med udarbejdelsen af skolepolitikken, har kommunen arbejdet med forhandling af en lokal arbejdstidsaftale for lærerne i Jammerbugt Kommune.

I samarbejde med Midtvendsyssel Lærerkreds har kommunen planlagt en inddragende og involverende proces for det arbejde. Forventningen er, at den fremtidige arbejdstidsaftale skal understøtte lærernes mulighed for at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning med størst mulig kvalitet til gavn for elevernes læring og trivsel.

Partner bag arbejdstidsaftalen forventer, at den bliver indgået i løbet af i år, med virkning fra skoleåret 2020/21.  

”Med den nye skolepolitik, en kommende arbejdstidsaftale med lærerne og budgetmidler på 1 mio. kr. årligt til at understøtte arbejdet med forandringer og udvikling af folkeskolerne, ser vi i kommunalbestyrelsen og i forvaltningen frem til at skabe en folkeskole i top”, siger Mogens Christen Gade.   

Nyt forslag til lokalplan i Hune skal sikre udviklingen af området

Kommunalbestyrelsen har på kommunalbestyrelsesmødet 27. februar vedtaget, at forslaget til Kommuneplantillæg nr. 25 og forslag til Lokalplan 19-012, Centerområde, Vesterhavsvej, Hune skal i offentlig høring i otte uger.

Hune har i den sidste årrække udviklet sig løbende, og er i dag et aktivt og spændende område tæt på Vesterhavet. For at sikre områdets fortsatte udvikling, har Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune valgt at sende en lokalplan, og et kommuneplantillæg i offentlig høring.

Forslaget til lokalplanen er delt op i fem områder:

·         Publikumsorienterede funktioner som koncerter, udstillinger, butik, boder ol.

·         Hotel

·         Etageboliger

·         Detailhandel med udvalgsvarer

·         Randbebyggelse langs Hunetorpvej og Vesterhavsvej, hvor der kan etableres boliger og butikker.

I lokalplanen er der særligt fokus på at tage hensyn til, at der ikke bliver gener fra den bebyggelse, der lægges op til i den centrale del af lokalplanområdet.

”Vi har været del af og vidne til en spændende udvikling i Hune- og Blokhusområdet, som har skabt mere aktivitet – også uden for den typiske sæson i byerne. I Kommunalbestyrelsen har vi et ønske om at støtte op om den fortsatte udvikling. Vi er samtidig opmærksomme på, at udviklingen skal ske i balance med området og de allerede eksisterende bygninger, og det synes vi, forslaget til lokalplanen er et udtryk for”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade.

Flere hensyn
I lokalplansforslaget er der derfor lagt op til en række hensyn i udviklingen af Hune. Det betyder, at mindst 20% af arealerne til hotel- og etagebebyggelsen skal udlægges til fælles friarealer. Mens det er et krav, at der skal etableres et støjhegn mod syd for at mindske støj- og lyspåvirkningen hos nabobebyggelserne.

Området vil få vejadgang fra Vesterhavsvej og Hunetorpvej. I den forbindelse er der foretaget en vurdering af trafikudviklingen i Hune. Derfor kan det blive nødvendigt at etablere en venstresvingsbane på Vesterhavsvej og ombygge krydset ved Hunetorpvej og Vesterhavsvej.

Forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan sendes snarest i otte ugers høring, og forventes at blive vedtaget inden sommeren i år.  

Konstruktivt samarbejde mellem kommuner om helhedsplanen for Ryå

Brønderslev og Jammerbugt kommuner står sammen med interessenter bag en helhedsplan for Ryå. Samarbejdet med helhedsplanen for åen, der dækker de to kommuner, har været meget positivt, og det tegner godt for fremtidens tilpasning og udvikling af Ryå.

Helhedsplanen er lavet for at tage hensyn til afvanding, klimatilpasning, natur, miljø, lokal udvikling og interesser på tværs af kommunegrænserne. Den er et supplement til de to kommuners lovpligtige kommuneplaner og administrationsgrundlag, og samler dermed analyser og beskrivelser af de udfordringer og potentialer, Ryå og området omkring åen står overfor.

”I helhedsplanen har samlet en række udviklingsmuligheder for Ryå og oplandet. Planen er vigtigt, når vi på tværs af kommunerne skal vurdere og prioritere initiativer i de kommende år”, fortæller borgmester Mogens Christen Gade fra Jammerbugt Kommune. 

De to kommuner har samarbejdet tæt med forbund, råd og andre med relationer til området, for at skabe en helhedsplan, der bedst muligt skaber synergi mellem de forskellige interessenter.

Deltagerne har været: 

·         Danmarks Naturfredningsforening

·         LandboNord

·         Danmarks Sportsfiskerforbund

·         Friluftsrådet

·         Danske Vandløb

·         Jammerbugt Jægerråd

·         Bæredygtigt Landbrug

·         Dansk Familiebrug

·         Dansk Ornitologisk Forening

·         Brønderslev Forsyning A/S

·         Jammerbugt Forsyning A/S

”Inddragelsen af de mange interessenter har bidraget med en lokal viden, der har været lærerig, og som er central for, at vi med helhedsplanen er endt med en god løsning. Samtidig er inddragelsen en forudsætning for at få de kommende initiativer gennemført”, påpeger Mogens Christen Gade.

Inddragelsen af de forskellige interessenter stopper heller ikke, nu helhedsplanen er udarbejdet og godkendt. Kommunerne har fortsat fokus på inddragelse af lokalinteresser i de fremtidige initiativer for udvikling og prioritering af projekter i Ryå og opland. 

Billigere at modernisere Brovst Genbrugsplads og retablere Affaldscenter Udholm end forventet

Brovst Genbrugsplads blev i 2017-2018 udvidet og opgraderet. Arbejdet har ført mindre omkostninger med sig en forventet – også retableringen af Affaldscenter Udholm er endt lavere end budgetteret.

I 2017 blev der bevilliget 22,3 mio. kr. til opgradering af Brovst Genbrugsplads. Men efter endt anlægsarbejde viste regnskabet, at det samlede forbrug på projektet lå på godt 20 mio. kr.

Dermed har der været et mindre forbrug på 2,186 mio. kr., som skyldes færre uforudsigelige omkostninger og et godt licitationsresultat.

Brovst Genbrugsplads blev indviet i november 2018. Den er – som de moderniserede genbrugspladserne i både Fjerritslev og Pandrup – indrettet med en servicebygning til mandskabsfaciliteter og særlige affaldsfraktioner, en haveaffaldsplads til modtagelse af haveaffald og et forhøjet plateau, hvor borgerne kan standse sit køretøj og smide affald ned i forsænkede containere.

Affaldscenter Udholm
Anlægsarbejdet med at retablere Affaldscenter Udholm har også været billigere end budgettet. Her har været et mindre forbrug på 0,314 mio. kr.

I 2009 blev Affaldscenter Udholm nedlagt som deponi, og i 2015 som genbrugsplads. Tilbage i 2017-2018 blev overflødige bygningsværker fjernet, og herefter regulerede kommunen terrænet, så det nye Aktivitetsområde Udholm kunne anlæggelse.

Til det arbejde blev der i 2016 givet en anlægsbevilling på 1,994 mio. kr. Da regnskabet viste et samlet forbrug på 1,680 mio. kr., endte projektet godt 300.000 kr. billigere end forventet.

Som ved moderniseringen af Brovst Genbrugsplads skyldes de lavere omkostninger færre uforudsigelige omkostninger og et godt licitationsresultat.