Nyt fra kommunalbestyrelsen maj 2019

Nøglefri haller  

I samarbejde med hallerne i Jammerbugt Kommune har Kommunalbestyrelsen besluttet, at døre, der benyttes af foreninger og i forbindelse med booking af borgere, skal være nøglefri. 

Hallerne i Jammerbugt skal kunne benyttes uden for normal åbningstid, dermed kan borgerne få mest mulig gavn af hallerne – og samtidig bliver hallernes kapacitet udnyttet bedst muligt.  

I tæt samarbejde med hallerne har kommunen gennemgået de lokale ønsker til, hvilke døre der skal være nøglefrie i de 14 haller kommunen tæller. Det har resulteret i, at de døre, der er nødvendige i forhold til borgerbookinger, og døre til rum med adgang for foreninger, skal være nøglefri. 

Dermed skal i alt 56 døre ændres til nøglefri døre. Til det arbejde har Kommunalbestyrelsen afsat en ramme på 838.075 kr. Ud over de nøglefri døre, skal beløbet også dække Pc’er, internetopkoblinger og nye døre til de haller, som mangler dette for at kunne administrere de nøglefri haller.  

”Med de nøglefri haller vil stort set alle brugere af hallerne i kommunen kunne anvende elektroniske låse. Det giver en bedre mulighed for, at hallerne også kan bruges uden for de normale haltider, og det åbner for, at flere foreninger og grupper af borgere kan benytte hallen”, siger borgmester Mogens Christen Gade.  

Detailhandlen klarer sig godt i Jammerbugt  

Detailhandlen i Jammerbugt Kommune klarer sig godt. Det viser den seneste detailhandelanalyse for Jammerbugt Kommune. Trods kommunen ligger tæt på Aalborg og markedet oplever en stigende nethandel, er handelsbalancerne steget, og antallet af butikker og omsætningen er faldet mindre end forventet. En del af forklaringen er turisternes positive bidrag til handelslivet. 

Turisterne strømmer til Jammerbugt, og det er godt for detailhandlen. De bidrager nemlig i høj grad til en øget omsætning i detailbranchen – både når det kommer til dagligvarer og til udvalgsvarer, såsom sko, tøj mv. Turisternes andel af omsætningen i detailhandlen i Jammerbugt Kommune er ikke uvæsentlig. Den udgør ca. 24 % af detailhandlens samlede omsætning, i kroner er det i størrelsesordenen 420 mio.  

Fra 2007 til 2017 er handelsbalancen for Jammerbugt Kommune steget med ca. 11 procentpoint. Dagligvarer er steget fra ca. 109% til ca. 114%, beklædning fra ca. 67% til ca. 89%, og øvrige varer er steget fra ca. 75% til ca. 89%. 

Antallet af butikker i Jammerbugt Kommune er i perioden faldet med 5%. Det er dog væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Det relative lave fald skal igen forklares med den omfattende turisme – især i kystbyerne – og befolkningstilvæksten i Aabybroområdet. 

Ud over Aabybro har Fjerritslev også erobret markedsandele i perioden 1997-2017.  

Tallene viser retning for planlægning

Tallene er overordnet set positive. Så ud over at glæde kommunen, bliver de også brugt aktivt i den fremtidige planlægning.   

”Vi bruger tallene, når vi planlægger rammerne for detailhandlens udvikling. Dermed er vi med til at sikre, at omfanget af arealer til detailhandel er tilstrækkeligt, at arealerne har den rigtige beliggenhed, og at tilgængeligheden til arealerne for både kunder, detailhandlere og leverandører af varer er god”, udtaler Mogens Christen Gade. 

Netop størrelsen på de enkelte butikker er en af de ting, kommunen vil kigge nærmere på. Det kan være hensigtsmæssigt at opjustere den maksimale butiksstørrelse pr. butik i byernes centrum.  

Ny grundvandsbeskyttende fredskov mellem Aabybro og Biersted 

Beskyttelsen af grundvandet i indvindingsoplandet til Aabybro Vand skal øges. Derfor rejser Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen en ny skov på et 150 ha stort areal mellem Aabybro og Biersted.  

Arealet dækker store dele af indvindingsoplandet til Kærvejværket og Vildmoseværket, og ligger nord for vejen med forbindelse med Aabyskoven mod vest.  

Skoven rejses for at reducere udvaskningen af nitrat til grundvandet, og dermed sikre drikkevandet.  

”Den nye skov skal først og fremmest løfte kvaliteten af drikkevandet i området. Skoven kommer til at ligge tæt på både Aabybro og Biersted, og dermed får kommunen endnu en bynær skov til gavn for mange”, siger Mogens Christen Gade.  

Naturstyrelsen bliver ansvarlig for at etablere skoven, og driften af selve skoven og naturarealer, når dette står klar. Naturstyrelsen kommer også til at stå for at erhverve arealerne gennem forhandlinger med lodsejerne, en kontakt de allerede har etableret med lodsejerne.

I forbindelse med skoven bliver etableret forskellige publikumsfaciliteter som borde, bænke, stier og veje. Kommunen ønsker at involvere lokale interessenter i, hvilke publikumsfaciliteter, der ellers kan være behov for i den nye skov. Det kan være faciliteter som shelters og madpakkehus. Sådanne faciliteter vil komme i stand gennem et samarbejde mellem Naturstyrelsen og Jammerbugt Kommune – eventuelt med ekstern finansiering. 

Skoven kommer til at ligge i sammenhæng med Aabyskoven, og derfor bliver der sammenhæng mellem stierne i Aabyskoven og de stier, der etableres i den nye skov.  

Den samlede udgift til skoven forventes at blive på 37,8 mio. kr., og omfatter erhvervelse af jord, skovtilplantning og diverse publikumsanlæg. Naturstyrelsen medfinansierer jordkøbet med 12 mio. kr. og alle omkostninger til erhvervelse af jord, skovtilplantning og anlæg. De resterende udgifter vil dækkes af Aabybro Vand med 15. mil. kr. og Jammerbugt Kommune med 3 mio. kr. 

Renovering af ledningsnettet på Tranum Varmeværk 

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har besluttet at stille en kommunegaranti på 4.530.000 kr. til Tranum Varmeværk A.M.B.A til færdiggørelse af renovering af ledningsnet.  

Ledningsnettet hos Tranum Varmeværk har en gennemsnitsalder på 58 år, og er dermed et af landets ældste. 

Det betyder stigende omkostninger til vedligeholdelse af selskabets ledningsnet, og derfor har Jammerbugt Kommune valgt at stille en kommunegaranti, så renoveringen af ledningsnettet kan gå ind i sin sidste og afsluttende fase.  

Renoveringen er foregået over flere faser. Første etape blev gennemført i efteråret 2017 og i forår og sommer 2018 blev projektets anden og tredje etaper gennemført. Med kommunegarantien kan fase fire og fem, de sidste to faser i projektet, indledes. Renoveringsarbejdet forventes afsluttet i efteråret 2019.