Udligning på Nordjysk

Af: Mogens Gade

Det er lykkedes de medier og de politikere, som ikke ønsker en udligningsreform at lægge så meget røgslør – så de der skal have penge nu slåsser indbyrdes – og de som skal aflevere sidder lige så stille og venter på, at ingenting kommer til at ske.

Det er trist – bl.a. for borgerne i Nordjylland, som med rette kunne se frem til lidt flere pædagoger i børnehaverne og lidt flere lærere i Folkeskolen og lidt flere sosu-assistenter i ældreplejen.

Debatten er blevet teknisk og teknokratisk – og dermed er der ingen der kan overskue situationen til glæde for de ”onde” og til skade for de ”gode”

Det er jo en politisk debat der er brug for – en debat der skal konkludere på hvor store forskelle der må være på vilkårene for at drive og finansiere kommunal service i et lille velfærdssamfund som det Danske.

Lad mig give et par eksempler på det skæve Danmark:

Hovedstadskommunerne har 38.485 kr. pr. 0 – 13 årig til at drive børnepasning for – provinskommunerne har 29.020 pr. 0 – 13 årig. Altså mere end 9.000 kr. mere pr. barn.

På folkeskoleområdet er tallene 66.920 kr. pr 6 – 16 årig i hovedstadskommunerne og 61.711 kr. i provinskommunerne. Altså mere end 5.000 kr. pr elev

På Ældreområdet er tendensen den samme 5.682,- kr. mere pr over 65-årig er der til rådighed i Hovedstadskommunerne i forhold til provinskommunerne.

Målet med udligningsreformen er at mindske disse store forskelle – så vi provinskommuner får lidt mere at gøre med – samtidigt med, at de rige kommuner og deres borgere jo på ingen måde kommer til at lide nød.

Ovennævnte er den Nordjyske målsætning – og midlerne for at nå målet er også ganske klare – nemlig en rimelig udligning på bl.a. udlændingeområdet, en yderligere skævvridning af finansieringstilskuddet på de 3,5 milliarder, rimelig udligning på det socioøkonomiske område m.m.m. Men det bliver også alt for teknisk. Målet er imidlertidig klart, rimeligt og muligt at realisere for Folketinget. Vi kan ikke vente længere